
PARTY POOP
Det kan opleves som en naturlig selvfølge, at vi skal stræbe efter det bedste, vi på mange måder kan. Gennem modersmælken fik vi at smage hvordan alt under et 12-tal er synonym med en ommer, og hvordan stopper man egentlig bussen, når først den ruller? Snydt, det gør man slet ikke, og næste stop på vejen er karrieren, der nu dulmes af evig dopamin-jagt og alt for cava, så man i det mindste er lammet nok til at nyde udsigten fra 24. etage i sin stue, mens udmattelsen raser derudaf. I et øjeblik føles lykken uvirkelig, men den er angiveligt ankommet. Genboen fra 0. etage kigger misundeligt op på 24. etage i et kort øjeblik, men han bliver hurtigt afbrudt. Døren ringer på, og ind kommer hans venner og familie med favnen fuld af madkurve til bordet. Nå ja, det er jo søndag. De kommer jo hver søndag.

